SaunaBasic – wellnessaften på Tysmosen FriluftsCenter


Lørdag d. 7. oktober kl 15 åbnes dørene for gæster til et særligt sauna- og wellnessarrangement, hvor du kan nyde flere forskellige saunaer og slappe af i varme brændefyrede vildmarkskar. Vi fylder området med stemningsfulde tilbud og i olielamper og faklernes skær kan du give dig selv et tiltrængt pusterum ude i naturen.
Cafeen holder også åben denne dag med mulighed for mad og drikke. I cafeeen kan du kun betale med kontanter eller med mobilepay.

Billetter skal købes på forhånd og kan købes lige her > > >

Tidligere naturistcamping bliver til naturskønt friluftscenter for alle!

OBS: Cafeen er endnu ikke åben, og der er desværre ikke udsigt til at det lykkes at få tilladelse til at åbne i 2017!

PRESSEMEDDELSE

D. 12. maj genåbnede Tysmosen i et helt nyt lys: Tysmosen FriluftsCenter. Området er nu åben for alle naturnydere og det eneste der kræves af alle gæster, der færdes og opholder sig i området, er en gyldig dagsbillet. Det koster 50 kr. for alle at benytte pladsen, uanset om du kun bruger 5 minutter eller 10 timer derude. Billetten købes i Check-Ind ved selvbetjening. Man kan betale kontant eller med mobilepay.

Nu åbner også Café Fristedet langt om længe. Det er vores ønske at skabe en hyggelig base for alle, der trænger til en god is, en kold fadøl, lidt godt at spise m.m.
Cafe Fristedet adskiller sig kun fra andre cafeer ved at byde alle gæster velkommen, uanset om man vælger at være påklædt eller nøgen eller noget derimellem. Derfor forventer vi samme rummelighed, respekt og tolerance hos alle vores gæster. Vi er lidt ligeglade med hvordan folk ser ud og lægger kun vægt på hvordan de opfører sig. Hvis du er nøgen, skal du bare medbringe et håndklæde til at sidde på.

Vi åbner dørene til cafeen for alle, der har lyst til at være med kl 12 på lørdag d. 3. juni. Åbningsarrangementet varer indtil kl 14. Det kræver ikke dagsbillet til Tysmosen FriluftsCenter, hvis man kun gæster cafeen og dennes gårdhave, men får du lyst til at gå en tur i omgivelserne, skal du købe en dagsbillet i Check-Ind.

Åbningsarrangement:
Kl 12:00: Snoren klippes af cafeens forpagter. Der er gratis cava i gårdhaven, fade med lidt pindemadder og skåle med chips til de første gæster.
Kl 12:30: Tale af cafeens forpagter, Kim Øverup: Hvilke drømme, håb og visioner er der knyttet til cafeen og Tysmosen FriluftsCenter?
Kl. 12:45: Lille fællessang
Kl 13:00-14:00: Ginga Duo spiller blød og inciterende brasiliansk musik i gårdhaven.
Bemærk: Du kan ikke købe mad og drikke i cafeen denne dag.  HUSK: Du kan kun betale kontant eller med mobilepay i cafeen. Vi tager desværre ikke imod betalingskort endnu.

Læs mere om Café Fristedet på www.cafe-fristedet.dk eller find og like os på FaceBook.

CAFÉ FRISTEDET – Plads til os alle sammen

For yderligere information: info@cafe-fristedet.dk eller telefon 29864460

Cafe Fristedet (på Tysmosen FriluftsCenter)
Nybøllevej 21, Ledøje
2765 Smørum